Sergei Teplyi udvagt til ”Spil for Livet” 2011!
Over 80 unge musiktalenter deltog i Region Midtjyllands konkurrence ''Unge Spiller Klassisk” i november måned. Kun 15 - heraf 4 pianister
gik videre til finalen i Musikhuset i Århus søndag d. 28. november.
Gradus var repræsenteret med 3 elever- nemlig Kristian Riisager på 14 år , Sergei Teplyi på 18 år og gæsteelev Tony Nguyen ligeledes 18 år, som både studerer på
Århus Musikskole og på Klaverskolen Gradus. Alle leverede meget flot spil, og Sergei fik den særlige anerkendelse at være blandt
de 5 solister som dommerne valgte skulle repræsentere regionen ved DR2`s klassiske talentkonkurrence ”Spil for Livet”, der bliver produceret til efteråret 2011.

Århus Musikskoles leder Lars-Ole Vestergaard uddeler diplomer til deltagerne
ved dette herlige arrangement. Som nr. 4 fra venstre ses Sergei Teplyi og
til venstre for ham Peter Guang ,der også blev udtaget til ”Spil for Livet” i 2011.



