Gustav Piekut vinder 1. pris ved Syddansk Talentkonkurrence!
Syddansk Talentkonkurrence afholdes årligt og er åben for klassiske instrumentalister i aldersgruppen 10-21 år fra Syddanmark. Den giver fin mulighed for at prøve sit repertoire for et publikum og et professionelt dommerpanel med profilerede danske musikere.
Konkurrencen blev i år afholdt d. 28.maj, 2011, og blandt de 23 deltagere var også graduselev Gustav Krogh Hansen Piekut fra Kolding. Otte af de unge musikere blev efter en indledende runde udpeget til finalekoncert på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Det var en festlig begivenhed med et generelt højt niveau. Efter en lang votering blev det offentliggjort, at Gustav Piekut vandt 1. prisen og de dertilhørende 5000 kr. for sin fortolkning af Chopins Ballade i f-mol.
Gustav vandt også 1. prisen i samme konkurrence i 2009 og 2008. 1. prisen i gruppe A gik til Frederik Hytting på guitar.



