Graduselev vinder 1. pris!
Berlingske Tidende klassiske musikkonkurrence er en årligt tilbagevendende begivenhed, som giver unge talentfulde musikere fra hele landet chancen for at optræde
for hinanden og blive bedømt en række professionelle musikere, samt selvfølgelig at dyste om en god placering og de eftertragtede Guldmedaljer!
Den 39. konkurrence af slagsen som fandt sted på Musikkonservatoriet i København d. 7-8. maj havde igen samlet over 100 unge deltagere og en del forældre og lærere.
Blandt musikerne var den 14-årige Kristian Riisager fra Ulstrup, som med sin fortolkning af Chopins polonaise i B-dur høstede en flot 1. pris. Kristian har studeret på Gradus hos Martin Lysholm Jepsen siden juni 2010 og er pt. igang med at forbedrede sit program til deltagelse i festivalen ”Music without limits”, som afholdes i august i Litauen. Her skal pianisterne spille et program af ca. 20 mins varighed, så der skal øves på en del mere end Chopin-polonaisen.
Gradus ønsker Kristian tillykke med prisen ved Berlingske!



