To Graduselever vandt talentpriser !
Årets ”Unge Spiller Klassisk”- konkurrence for unge talenter på alle instrumenter i region midtjylland er netop blevet afrundet med en flot finale i Musikhuset Århus. 18 unge solister var udvalgt til finalen.
Både Kristian Riisager på 15 år og Tony Nguyen på 19 år deltog efter at være blevet udvalgt fra de indledende runder i henholdsvis Holstebro og Horsens. Kristians indsats blev belønnet med een af de 5 talentpriser på 1000 kr., og da han også modtog talentprisen på 4000 kr i Holstebro, kunne han være godt tilfreds med både økonomien og anerkendelsen ved årets konkurrence.
Tony spillede Liszt`s Koncertetude Il Lamento og vandt Dansk Musikforbunds Talentpris på 5000 kr. - som han kunne lægge oven i den Guldmedalje og de 2000 kr, som han havde høstet i Horsens et par uger før.
Århus Musikskole leder Lars- Ole Vestergaard overrækker diplomer til alle ved årets ”Unge Spiller Klassisk” i Musikhusets lille sal.
Yderst til venstre ses Kristians bror, Niels, der er elev på Århus Musikskole og som ligeledes modtog en talentpris på 1000 kr.
Martin Lysholm Jepsen ønsker Tony Nguyen og Kristian Riisager tillykke efter deres flotte indsats.



